Vestergade 21
Bygningen Vestergade 21 er fra 1550 og fungerer i dag som sognegård for Vor Frue Sogn. Når man står med front mod bygningen, ses til højre, hvad der er tilbage af den gamle som forbandt Møllestien med Vestergade.
Vestergade 21 under besættelsen
Under besættelsen var bygningens erhvervsdrivende domineret af mindre håndværk bla. malerfirmaet Valdemar Hansen & Søn,
hvor Kai Henning Bothildsen Nielsen kom i lære som maler, og J. Peter Lunds børstenbinderforretning.
I dette miljø blev Bothildsen Nielsen stærkt påvirket af Peter Lund, der allerede fra 1920’erne var erklæret nazist meget begejstrede for
nazismens succes i Tyskland.
Robert Lund (1922-1947)
Peter Lunds søn, Robert, blev født i Thunøgade 32 den 24. januar 1922.
Familien flyttede i 1932 til Hasle, hvor familien havde privatbolig på Bakkefaldet 11.
Robert Lund blev som 12-årig meldt ind i Nationalsocialistisk Ungdom og kom på kurser i Tyskland. Han kom i lære hos sin far som børstenbinder og var blot 22 år, da krigen sluttede. Da havde han deltaget i 13 drab, 27 sprængninger og et togattentat.
Robert Lund blev indrulleret i Schalburgkorpset i 1943 efter at være kasseret under forsøg på at blive optaget i Waffen SS. Fra 1. oktober 1944 blev han overført til Petergruppen, som senere også blev kendt som Brøndum-banden, opkaldt efter det ledende danske medlem Henning Emil Brøndum (1916-1947).
I 2023 gjorde man et fund i forbindelse med en renovation af 1. salen af Robert Lunds barndomshjem i Hasle. Under gulvbrædderne fandt man en soldaterbog fra Schalburgkorpset tilhørende Rudolf Lund (f. den 18. november 1919), Robert Lund’s storebror.
Søren Tange Rasmussen fra Besættelsesmuseet i Aarhus har fundet frem til, at Rudolf Lund ligesom sin bror er dømt i retsopgøret efter Anden Verdenskrig. Bortset fra dette er oplysninger sparsomme.
Kaj Henning Bothildsen Nielsen
En skæbnesvanger rejse fra barndom til nazistisk terrorist
Bothildsen Nielsen (1919-1947) blev født i Absalonsgade 45 den 4. december 1919 som søn af vognkusk Marius B.N. og hustru Kirsten Marie (f. Christoffersen). Han er indført i kirkebogen for Sankt Pauls Sogn. Moderen syede og vaskede for folk. Hun var den stærke i familien og forkælede sønnen, der som toårig fik lungehindebetændelse og sat tilbage i udvikling. Derfor kom han først i skole, da han var syv år.
Aarhus Stiftstidende skrev i oktober 2010 i en omtale af bogen "Den aarhusianske massemorder" af journalist Jens Kaiser og leder af Besættelsesmuseet Søren Tange Rasmussen. Aarhus Byhistoriske Fond. 2011:
"Familien havde store forventninger til ham. Han klarede sig godt i Læssøesgades Skole og fik mg+ i kundskaber og ug i opførsel”
Familien flyttede senere til Ny Munkegade 66 1. sal th. Han og kom i mellemskolen i Ny Munkegades Skole.
”Han var en stille og indesluttet dreng, pæn og velplejet. Hans opførsel og pålidelighed var upåklagelige”
lød skudsmålet fra overlærer H. J. Baden på Ny Munkegades Skole ifølge ovennævnte bog. Lærerne havde også her anerkendt hans gode evner, men hans interessen for skolen aftog, og han endte som en af de dårligste i klassen og blev udskrevet i 3. mellem.
I lære og mødet med nazismen
Kaj Henning Bothildsen Nielsen kom i mesterlære som maler efter sin konfirmation hos Valdemar Hansen & Søn, et malerfirma i Vestergade 21. Som nabo hertil lå et børstenbinderfirma, der blev drevet af Peter Lund, en fanatisk og berygtet nazist. Dennes søn, Robert, kom i lære hos faderen, og han blev som faderen en engageret nazist, og allerede som 11-årig var Robert Lund blevet meldt ind i Nationalsocialistisk Ungdom. Senere blev han et aktivt medlem af Petergruppe.
I dette miljø blev Kaj Henning Bodelsen Nielsen nazist og senere terrorist og massemorder. Han meldte sig i januar 1938 som knap 20-årig ind i DNSAP (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti) og DNSAPs stormtropper SA i 1938.
Bothildsen Nielsen forsøgte i 1940 at indtræde i Waffen-SS, men blev kasseret pga. dårlige lunger i barndommen. I januar 1941 forsøgte han igen og blev optaget og sendt på SS-skolen i Sennheim i Tyskland. I marts 1941 blev han kasseret og hjemsendt. Bothildsen Nielsen blev dog i Tyskland, hvor han arbejdede som malersvend.
I april 1942 er han hjemme i Aarhus igen og åbnede sin egen malerforretning, som han dog opgav, da han i juni 1943 blev optaget i Schalburgkorpset.
Schalburgtage og Petergruppen
Herefter deltog Bothildsen i mange Schalburgtageaktioner og clearingmord, hvor mere eller mindre tilfældige danskere blev dræbt som hævn for modstandsbevægelsens drab på stikkere og danske nazister. Sammen med ungdomsvennen, Robert Lund, stod de bl.a. bag clearingdrabet på Aarhus Stiftstidendens redaktør Børge Schmidt i dennes hjem på Rosenvej i Risskov den 29. marts 1945.
I Schalburgkorpset var Kaj Henning Bothildsen Nielsen i januar 1944 kommet til at arbejde i Efterretningstjenesten ET. Denne afdeling havde en særlig status i Schalburgkorpset, da den fungerede meget autonomt og lavede tiltagende mange aktioner på tyskernes foranledning.
Bothildsen Nielsen deltog i mange af ET's aktioner og blev få måneder senere i april 1944 optaget i Petergruppen - Schalburgkorpsets terrorenhed
Dæknavn Perle og Perletand
I Petergruppen blev Bothildsen Nielsen hurtigt en af de toneangivende. Under dæknavnet Perle eller Perletand deltog han i mange aktioner og medvirkede ved mange drab på danskere. Før han kom ind i Petergruppen, var han en ustraffet håndværker, gift og far til to børn.
Da Petergruppen opløstes ved befrielsen, forsøgte Bothildsen Nielsen at gå under jorden, men allerede den 12. maj 1945 blev både han og Robert Lund arresteret af politiet på den tyske kommandantur på Østergades Hotel i Aarhus, hvor Bothildsen Nielsen havde forsøgt selvmord.
Retsopgøret og dødsdommene
De kom begge for retten i 1946, og den 14. april 1947 blev de sammen med seks andre danskere dømt til døden ved skydning, efter at dødsdommene var blevet prøvet ved alle tre retsinstanser.
Bothildsen Nielsen blev dømt for 55 drab, 11 forsøg på drab, 116 sabotagehandlinger, fem togattentater og tre røverier.
Dommene blev eksekveret om morgenen den 9. maj 1947 på Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn. Robert Lund blev henrettet kl. 01.54 og Kai Henning Bothildsen Nielsen kl. 03.15.
Han var stolt over sine ugerninger, som han mente var gjort i en højere sags tjeneste. Hans sidste ord til henrettelsespelotonen var:
“Giv agt. Fyr!”
Ifølge en mentalerklæring var Bothildsen Nielsen godt begavet og var derfor hverken sindssyg eller åndssvag. Han blev beskrevet som følelseskold, fanatisk, egocentrisk og nærtagende. Han angrede intet. Tværtimod følte han, at han blot gjorde sin tjeneste, da han havde svoret en ed til Hitler.
Robert Lund, der kun var 22 år, da krigen sluttede, blev dømt for at have medvirket ved 13 drab, 27 sprængninger og et togattentat.
Turen fortsætter til
I baggården lå vaskeriejer Ulrik Sørensens Centraldampvaskeriet, der blev udsat for sabotage og to stikkere og tyske medløbere blev likvideret i baggården.
Herfra går turen videre op ad Ny Munkegade til Elise Smiths Skole (tidliger Ny Munkegade Skole) forbi Thunøgade, Samsøgade Skole mod Langelandsgade og Universitetet.
Kilder:
Stumfilm. Varighed 3½ minut om afhøring af Brøndum, Bothildsen og von Baalen:
Spændende artikel om det danske politis eftersøgning af Horst Issel:
